Årsagerne til fugt er mange. Mennesker og deres brug af badeværelse, køkken, vaskemaskine, tørretumbler og mange andre dagligdagsting, afgiver fugt i hjemmet. Vidste du at en gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn dagligt producerer cirka 15 liter vand i form af vanddamp?
Alt dette giver fugt, kondens og mug i hjemmet, som giver et dårligt indeklima og en dårlig lugt. Det værste er dog, at det kan være sundhedsskadeligt, bl.a. fordi støvmider trives rigtigt godt i fugtige omgivelser. Husstøvmider lever nemlig af vand eller fugt, som de optager direkte gennem huden. De er derfor afhængige af fugt i luften, og når den relative luftfugtighed kommer over 50 procent, trives de rigtigt godt og begynder at formere sig.
Ved problemer med fugt kan man med fordel stille en fugtfjerner under sengen eller et andet diskret sted i boligen. Det smarte ved en Borup Fugtfjerner er at den er lydløs og fungerer helt uden strøm og batterier. Det betyder at den også kan placeres i fritidshuset, i båden og i campingvognen, når det lykkes ned for sæsonen.
For høj luftfugtighed kan også give problemer med svamp og råd i træværk, mug og skimmelsvamp på vægge og tekstiler. Hvis skaden er sket, så kan problemet afhjælpes med en Rodalon Skimmel Plus spray.