Kaustisk Soda

Den stærke hjælper til frisk træ og mod propper i afløb

Kaustisk Soda er et fast stof i perler, hvide eller grålige uden lugt, men stærkt ætsende.

Kaustisk Soda er en kraftfuld og alsidig løsning, der gør hverdagen lettere. Uanset om du vil slippe af med tilstoppede afløb eller give gamle møbler nyt liv, kan Kaustisk Soda hjælpe dig hurtigt og effektivt. 

Har du problemer med langsomt rindende vand eller tilstoppede afløb? Kaustisk Soda opløser effektivt propper af fedt, hår, sæberester og madrester i alle typer afløb.

Rensning af afløb - sådan gør du:

  • Opløs 500 g Kaustisk Soda i 4 liter koldt vand.
  • Hæld blandingen direkte i afløbet.
  • Gentag processen, hvis det er nødvendigt, og lad gerne blandingen virke natten over, før du skyller efter.

Ved regelmæssig brug hjælper Kaustisk Soda med at affedte rørene, forebygge tilstopninger og holde dine afløb frie og rene.

Er dine gamle træmøbler blevet triste og slidte? Kaustisk Soda kan bruges til at afsyre træ og fjerne gammel maling eller lak, så møblerne får et helt nyt udseende.

Afsyring af træ - det kræver lidt øvelse og arbejde, men sådan gør du:

  • Opløs 125 g Kaustisk Soda i 1 liter koldt vand.
  • Ønskes en konsistens, så blandingen kan hænge fast på træet, kan der tilsættes tapetklister i blandingen. Rør først vand og tapetklister sammen til den ønskede konsistent og lad det stå i et kvarter.
  • Tilsæt derefter Kaustisk Soda.
  • Påfør Kaustisk Soda på det malede træ.
  • Pak træet ind i husholdningsfilm og vent et par timer.
  • Skrab derefter maling af træet med passende værktøj.
  • Vask træet med en opløsning af Eddikesyre 32% og vand i forholdet 1:10.
  • Afslut med grundig rengøring og evt. efterbehandling med olie eller lak.

Hvis du har meget værdifulde eller gamle møbler, kan det være en god idé at overlade afsyringen til en professionel, så resultatet bliver perfekt.

OBS: Produktet er stærkt ætsende. Kaustisk Soda må ikke anvendes sammen med Aluminium, Zink, Tin eller Bly.

Kaustisk Soda er også kendt som Ætsnatron og Natriumhydroxid.

Sikkerhedsdatablad

Sikkerhedsinformation

Fare. Kan ætse metaller. (H290) Forårsager svære ætsninger af huden og øjenskader. (H314)

Læs altid og følg altid oplysningerne på produktets etiket.

Hold dig opdateret

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på produkter og gode råd.